Menu

”Det var gennem Anne Marie Pahuus fra Afdeling for Filosofi på Aarhus Universitet, at jeg for alvor fik kendskab til Hannah Arendt, og jeg blev med det samme betaget af hendes tanker. Hendes måde at være filosofisk og konkret tænkende. Både analytisk og omsorgsfuld. Og hendes insisteren på det fælles, samtidig med at man er et selvstændigt frit individ.

Da jeg for 10-11 mdr. siden hørte at det i år ville være 100-året for Arendts fødsel, besluttede jeg mig for at lave en hyldest til hende.

Denne udstilling, dette hus til dømmekraften, som vi har lavet, er et forsøg på at formidle Arendt i 3D, at undersøge hendes filosofi i praksis, så at sige. Og jeg valgte dømmekraften fordi det er et centralt emne for Arendt. Og fordi det stadigvæk er det, for os i dag. Mere end nogensinde.

Jeg tænkte at det ville være i Arendts ånd at finde konkrete eksempler til at undersøge dette emne. Dog ikke via store historiske skikkelser, som hun selv gjorde det, men en buket af nulevende danskere.

Jeg har bedt en række mennesker fortælle mig om en situation hvor de har brugt deres dømmekraft godt, eller hvor det ikke gik godt. En situation hvor de har handlet ude i det offentlige rum, for det var i høj grad det fælles rum, og dermed det politiske, der optog Arendt. Det kunne altså være situationer fra folks arbejde, eller frivillig engagement, eller i politik o.l.

Mit afsæt til disse samtaler har været en håndfuld sætninger, som jeg har haft med mig i forløbet. Det er dem som er udmøntet på ydersiden af huset.

Indeni huset er de tanker og handlinger jeg mødte, i form af 4 lytteposter.

Det har handlet om at tvivle, og om at tage ansvar. At fejle. At turde fejle og håbe på tilgivelse for sine fejl, lære af dem og blive bedre til at bruge sin dømmekraft.

For det er jo som en muskel: du lærer kun at udøve dømmekraft ved at bruge den, at øve dig og det kan også betyde at fejle.

Man sir at

”God dømmekraft kommer af erfaring. Erfaring kommer af dårlig dømmekraft.”

Og det er kun du der kan lære dig selv at bruge din dømmekraft, du ikke slå op nogen steder, du må selv.

Min lille undersøgelse har været opmuntrende, og viser at der er håb for vores fællesskab, vores demokrati: folk kan stadig tænke selv. Men der er brug for gode eksempler, for dømmekraften er altid truet. Det er en evig kraftanstrengelse at tage gode beslutninger.

Tak til jer der medvirkede, I er murstenene i dette hus.

Udover det møde har selv opbygningen af huset været et møde, et samarbejde mellem tre forskellige mennesker: mig selv som står for indmaden, billedkunstneren Birgitte Kristensen, der har skabt huset, og Simon Toudahl som har malet det og skrevet Arendts tekster på væggene: hvert enkelt bogstav har han skåret ud, det tog mange timer, maleriet tog en halv!

Det har været et livligt møde, og tak for det.

Nu er jeg spændt på om det er lykkedes, at lave filosofi i denne form. I må meget gerne kommentere! Velbekomme.”



Tove Nyholm, ved åbning på Aarhus Hovedbibliotek 6. oktober, 2006.

 


Menu